Kunst på arbejdspladsen er en nonprofit kunstforening, der udlåner kunst til virksomheder. Gennem mere end 55 år har vi opbygget landets største private kunstsamling. Kunst på arbejdspladsen laver ca. 600 udstillinger om året, og er dermed en af de største udstillingsinstitutioner i landet.

Kunst på arbejdspladsen arbejder for at fremme kunsten. Gennem vores udstillinger på arbejdspladser i hele landet ønsker vi, at vores kunstsamlig bliver brugt, og at kunsten kommer ud til alle og ud i det levede liv. Gennem dristige kunstindkøb støtter kunst på arbejdspladsen kunsten og særligt de unge kunstneriske talenter.

Samlingen består af moderne dansk samtidskunst fra 50érne og frem til i dag. Det er en imponerende samling, der indeholder både store klassikere og det helt nye. Vi vil mere med vores udstillinger, end blot at være "pæne at se på". Vi søger med vores kunst at skabe en pause i hverdagen, der lægger op til både den stille reflektion og den spændende debat om vores liv, vores samfund og vores drømme. Det er vores mål, at vores kunst gør en forskel på Jeres arbejdsplads. 

Kunst på arbejdspladsen blev etableret i 1954, med Knud W. Jensen, der senere grundlagde kunstmuseet Louisiana, som foreningens første bestyrelsesformand.

Kan man forestille sig en verden uden kunst?

Kan man forestille sig et hus, hvor alt kun er designede rum? Kan man forestille sig et selskab uden at nogen taler sammen? Så kan man også forestille sig en verden uden kunst!

Er kunsten ikke denne henvendelse fra et menneske til et andet en stadig spørgen til vores verden om, hvorfor vi er her, eller i det mindste et bevis på vores eksistens?

Vi tror måske ikke mere, som i modernismens tidlige dage, at kunsten forandrer verden, men kunsten har ofte en holdning eller en indstilling til verden, som stiller spørgsmål til vores liv.

Man skulle ellers tro at vi mødte holdninger og indstillinger nok i vores hverdag, hvor de fleste er på nettet og i stadig kontakt med hinanden via Facebook, eller læser alverdens holdninger på blogs og nyhedstjenester, eller er på netdating eller søger alskens information. Alligevel ser kunsten ud til at overleve i dette informationsflow. 

Man kan undre sig over hvad det er i kunsten som drager os?

Er det ikke mødet med det som får os til at stoppe op, mødet med det unikke, mødet med noget andet end det vi ellers haster igennem, en simpel fastholdelse af nu’et, en ændring af synsvinkel, en fastholdelse af vores tilstedeværelse i en flydende verden. En synliggørelse af sensibiliteter og skønhed, og af det som ellers er usynligt?

Er det ikke via disse mange forskellige kanaler at kunsten forsøger at åbne øjnene mod andre verdener. At bruge tid på dette kan føles læskende i en ørken af nyheder og information. [Kunstnere beskriver verden på en anden måde og hver kunstner har sin egen måde at beskrive den på, defor er kunsten så foranderlig og mangfoldig. Kunsten forsøger hele tiden at skabe nye billeder.]

Det var det som grundlæggerne af Kunst På Arbejdspladsen i 50’erne også havde forstået, og derfor ønskede at bringe ud til folket, fordi kunsten skal bringe folk oplevelser og spørgsmål dér, hvor de er.

Kunst kan mødes på museer, men kunst skal også opleves spontant, den skal ses i kantinen, mens man drikker kaffe, når man går på gangen. Ikke fordi den skal være overalt. Men er man interesseret i at invitere kunstens spørgsmål indenfor, så er Kunst på arbejdspladsen et forum, hvor man møder et stort udvalg af forskelligartet kunst. Det er her spørgsmål og overraskelser gemmer sig og venter på at invitere dig ind i kunstens verdener.

Kaspar Bonnén